“Jeg vil formidle, fortælle om mennesker og glæde mig til mandag”

Amalie, praktiksøgende journaliststuderende

Tusinde timer i tog
78 dage, svarende til 1.872 timer eller 112.320 minutter.

Så lang tid har jeg brugt af mit liv på at køre i tog rundt regnet.
Jeg kører meget i tog, men heldigvis kan jeg godt lide det. Det bedste er, når jeg får en historie med hjem fra turen. Enten fordi en fremmede fortæller mig den, eller fordi jeg bliver opslugt af andres samtaler. Det har med tiden ført til mange sjove fortællinger fra helt almindelige menneskers liv.
Det er også det, jeg godt kan lide ved journalistikken – fortællinger om mennesker.

Velkommen til min hjemmeside, sæt dig tilbage i sædet og tag med mig på en tur, der forhåbentlig kan give et indblik i, hvem jeg egentlig er.